Er du målrettet? – Kan du lide at køre bil? – Er du en dygtig bilist? – Har du en holdning til sikker trafik? – Kunne du tænke dig at uddanne fremtidens bilister?

Kan du svare ja til ovenstående, så er kørelæreruddannelse måske noget for dig. Hvis du vil virke som kørelærer, skal du gennemgå kørelæreruddannelsen og bestå eksamen.

 

Uddannelsens første del indeholder:

  • Undervisningsplan indhold og systematik

  • Kørekortbekendtgørelsen

  • Færdselsloven

  • Indledende teoretisk undervisning

Første del afsluttes med en forprøve, der skal bestås inden uddannelsens anden del kan påbegyndes. Forprøver afholdes 2 gange om året i henholdsvis juni og december.

 

Uddannelsens anden del indeholder:

  • Teoretisk undervisning af elever i klasselokale

  • Praktisk undervisning af elev i skolevogn

  • Eksamination i færdselslovgivning og tekniske forhold.

  • Fremstilling af egen teoriundervisningens materiale.

 

Anden del afsluttes med den endelige eksamen på skolen. Der skal undervises 45 minutter i teori, du høres i 5 paratvidenspørgsmål og kører ca. 20 minutter med elev bag rattet. Det hele bedømmes af prøvekommissionen. Der afholdes afsluttende prøver i henholdsvis maj/juni og november/december.  

 

Luk menu